Vedtægter



logo 

 

§ 1. Navn og hjemsted

 

  • Foreningens navn er Vapnagaard TV – Helsingør (VTV Helsingør) og har hjemsted i Vapnagaard ServiceCenter, Hovmarken 7, 3000 Helsingør.

 

 

 

§ 2. Foreningens formål

 

  • Det er foreningens formål at producere TV-udsendelser til udsendelse på Vapnagaard samt via sendesamvirke og andre sendemuligheder, i form af information om forhold af almen interesse.
  • Det er endvidere foreningens formål at oplære medlemmerne indenfor Vapnagaard TVs produktion.

 

 

 

§ 3. Foreningens drift

 

  • Foreningen drives af frivillig arbejdskraft og eventuelt ansatte med tilskud fra boligafdelingen Vapnagaard og andre, der er interesseret i at støtte foreningen. I foreningens drift kan tillige indgå indtægter fra sponsorere og annoncører på Infokanalen og TV-produktion.

 

§ 4. Medlemskab

 

  • Enhver der ønsker at medvirke til produktionen af TV-udsendelser, kan søge medlemskab af foreningen.
  • De første 3 måneder er prøvetid for alle ansøgere af medlemskab.
  • Bestyrelsen kan dog nægte ansøger medlemskab i foreningen, hvis bestyrelsen vurderer at ansøger har gjort sig skyldig i forhold der er mod Vapnagaard TVs vedtægter eller omdømme.
  • Bestås de 3 måneders prøvetid, er ansøger medlem af foreningen og modtager et pressekort som udstedes af foreningen.
  • Medlemmer kan få udleveret en nøgle til foreningens lokaler, hvis det besluttes af bestyrelsen, at det er en nødvendighed for, at medlemmet kan være aktiv.
  • Bestyrelsen kan til en hver tid inddrage nøglen fra et medlem, hvis det skønnes at det ikke længere er nødvendigt at medlemmet har en nøgle, eventuelt fordi medlemmet ikke længere er aktiv i foreningen eller blot er med engang imellem og kan lukkes ind af øvrige medlemmer som er aktive og derfor har en nøgle.
  • Medlemmer der modarbejder foreningens vedtægter og almindelige grundholdning kan af bestyrelsen udelukkes fra foreningen. Medlemmer har intet krav på foreningen eller dennes midler.
  • Nøgler, pressekort samt lånte effekter afleveres tilbage ved ophør som medlem af foreningen.

 

 

 

§ 5. Generalforsamlingen

 

  • Almindelig generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned med følgende dagsorden:

 

 

 

  1. 1.Valg af dirigent
  2. 2.Valg af stemmetællere og referent.
  3. 3.Godkendelse af bestyrelsens beretning.
  4. 4.Godkendelse af regnskab og budget
  5. 5.Fastlæggelse af kontingent.
  6. 6.Behandling af indkomne forslag
  7. 7.Valg af medlemmer til bestyrelsen
  8. 8.Valg af bilagskontrollanter og suppleant.
  9. 9.Eventuelt.

 

 

 

  • Indkaldelse til generalforsamling sker med mindst 3 ugers varsel, ved skriftligt meddelelse til samtlige medlemmer.
  • Indkaldelsen sendes tillige til Forretningsudvalget Vapnagaards Fællesbestyrelse
  • Indkaldelsen skal angive tid og sted for mødet, samt dagsorden.
  • Revideret regnskab og budget skal være fremlagt senest på generalforsamlingen.
  • Mødets beslutninger træffes på grundlag af almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer, hvor hvert medlem har en stemme. Afstemninger skal være skriftlige, hvis Bestyrelsen eller 50 % af de fremmødte fremsætter anmodning herom.
  • Brevstemmer ved fuldmagt accepteres ikke.
  • Ændringer af vedtægterne kræver 2/3 dels flertal blandt de fremmødte.

 

 

 

§ 6. Ekstraordinær generalforsamling

 

  • Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når 1/3 del af medlemmerne ønsker et angivet emne behandlet.
  • Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 3 uger efter modtaget anmodning herom.

 

 

 

§ 7. Bestyrelsen

 

  • Bestyrelsen består af:

 

 

 

  1. 1.Formand
  2. 2.Sekretær / Kasserer
  3. 3.Bestyrelsesmedlem valgt i lige år
  4. 4.Bestyrelsesmedlem valgt i ulige år
  5. 5.Bestyrelsesmedlem valgt i ulige år
  6. 6.2 suppleanter

 

 

 

  • Bestyrelsen kan endvidere indeholde informationsmedarbejder og 2 bestyrelsesmedlemmer udpeget af Vapnagaards Fællesbestyrelse.
  • Aktive medlemmer er valgbare til bestyrelsen, dog skal majoriteten til en hver tid have bopæl på Vapnagaard.
  • Valg til bestyrelsen er gældende for 2 år og genvalg kan finde sted.
  • Formanden samt et bestyrelsesmedlem er på valg i lige år
  • To bestyrelsesmedlemmer samt Sekretær/Kasserer er på valg i ulige år.
  • Samtidigt med valg af medlemmer til bestyrelsen vælges 2 suppleanter.
  • Bestyrelsen konstituerer sig efterfølgende med valg af næstformand og sekretær.
  • Der vælges en behørig revisor og genvalg kan finde sted.
  • Foreningens daglige drift varetages af et forretningsudvalg, som består af formand, næstformand, Sekretær / Kasserer som varetager foreningens forretningsgange.

 

 

 

§ 8. Økonomi

 

  • Bestyrelsen fører et regnskab med bilag, samt et budget, en medlemsliste, en mødeprotokol og en inventarliste og yderligere føres en programoversigt / sendekalender.
  • Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet der føres i overskuelig form, skal foreligge i revideret stand på sidste bestyrelsesmøde inden generalforsamlingen.
  • Regnskaber og bilag skal arkiveres i 5 år.
  • Driftstilskud ydes p.t. af Vapnagaard Fællesbestyrelse og Styrelsen for Bibliotek og Medier.
  • Foreningen kan ikke stifte gæld uden godkendelse i hvert et tilfælde fra Vapnagaards Fællesbestyrelse.

 

 

 

§ 9. Foreningens opløsning

 

 

 

  • Foreningen kan opløses, når 2/3 del af de fremmødte medlemmer har truffet beslutning herom på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, afholdt med mindst 4 ugers mellemrum.
  • Ved opløsning af foreningen tilfalder foreningens midler, driftstilskudsyderne.

 

 

 

 

 

Ændret og vedtaget på generalforsamlingen den 21. marts 2011.

 

 

 

 

 

 

 

Dirigent:_________________________ Formand__________________________

 

   Rasmus Winther                                       Ole Karlsson

 

 

 

 

 

Godkendt af Vapnagaard Fællesbestyrelse den 28. marts 2011

 

 

 

 

 

­­­­­­_________________________________________________

 

 

 

VTV Kalendar